Nyheder

Juli 2009

Så blev det sommer igen. Masser af varme, og ferie fra jobbet. Det er herligt, så nu står den på en masse tid til familie og venner, samt ikke mindst træningen til Dolomitter turen. Der er også noget at tage fat på, for foråret har ikke været det mest optimale for træning.

Ferien er ikke fastlagt endnu, men det bliver formentlig mest til oplevelser i DK, og dog. Jeg har altid hævdet, at jeg aldrig har arbejdet et sted, hvor jeg ikke har cyklet til arbejde (bortset fra Grønland og Holland). Det sidste gør jeg nu noget ved, idet jeg sammen Med Mikael "Basso" Jensen cykler fra Den Haag til Aalborg i denne måned, så nu er det bare med at håbe på godt vejr.Turen bliver gennemført i den sidste halvdel af juli på et passende tidspunkt.

April 2009

Tre måneder uden opdateringer. Det er utilgiveligt. Jeg har ingen undskyldninger, kun en spagfærdig forklaring.

Jeg har haft travlt. Ikke bare på arbejde, men også på det private område. Det har medført, at jeg ikke alene har forsømt min hjemmeside, men også min cykeltræning.

Det bider sig selv i halen, da manglende form også har indflydelse på den energi, som er til rådighed i hverdagen. Jeg har ellers købt en MTB, som skulle bringe mig godt gennem vinteren rent formmæssigt. Jeg er også kommet godt i gang på den, dog afbrudt af et enkelt styrt, hvor jeg kvæstede min skulder. Det er nu et par måneder siden, og skulderen er klar igen, bare jeg ikke ligger på den.

Nu skinner solen og raceren er luftet til standerhejsning i HIMMERLAND. Så nu er der ingen uddskyldninger. Jeg har sammen med tre af mine cykelvenner fra sidste års TOUR tilmeldt mig til en uge i Dolomitterne til august. Derudover skal jeg deltage med de samme venner i årets PI-TOUR. Den starter i år i Fjerritslev og ender som altid i Haderselvmed små 400 km på klokken. Så mon ikke formen melder sig i løbet af foråret.

I maj tager vi på besøg hos Mikael og Azita i Tyrkiet, og får ladet baterierne op med noget sol. Det bliver dejligt.

 

December.

Ingen måned uden overraskende nyheder. En af de gode er, at jeg igen har fundet noget at beskæftige mig med. Jeg har fået mulighed for udnytte mine kreative evner i en virksomhed, som uddanner professionelle bestyrelsesmedlemmer. Firmaet udsteder både individuelle licencer og licenser til virksomheder.

Det er et  firma, som er "first mover" altså trend sætter i branchen. Det er rigtig spændende. Jeg er foreløbig ansat på midlertidig basis indtil den 9 januar 2009. Herefter tager begge parter stilling til, om der er bagrundlag  for en permanent ansættelse.

Det er et rigtig spændende job, som ligger helt uden for, hvad jeg har beskæftiget mig med tidligere. Jeg er i færd med at udvikle en del af firmaet som hedder BOARD MEMBER ASSOCIATION. Det skal gerne udvikle sig til en slags netværk med en kandidatbank, hvor virksomheder kan finde proffessionelle  bestyrelsemedlemmer, som de kan være sikre på, har de fornødne kvalifikationer.

Det er et job med masser af udfordringer, så nu må vi se, hvordan det ender i januar.

Du kan læse mere om firmaet ved at se under Board-Governance under links.

November

Politihistorisk Selskab  har besluttet, at der i 2010 skal laves en særudstilling om politiet i Grønland og på Færøerne. Der er i den anledning nedsat en organisationskommite. Jeg er blevet inviteret til at være med i komiteen, og har sagt ja tak.

Politimuseet i København, som har domicil i den gamle stations 6 på Fælledveji København er arrangør afudstillingen. Det første møde blev afholdt på Museet den 26. november, hvor de første ideer kom på bordet med henblik på at gøre det til en spændende udstilling,

Museet har i øjeblikke en særudstilling om en sag vedrørende maleriforfalskninger, som er blevet til i samarbejde med Bornholms Museum. Her kan man afprøve sine evner for at bedømme om et maleri er falsk. En meget spændende udstilling. Der er lagt et link Politimuseet under fanen link.

 

 

En af de helt store udfordringer og oplevelser i november var deltagelse i First International Conference om Survivers of Rape på Århus Universitet. Jeg var af organisationskommiteen inviteret til at holde et indlæg om efterforskning af voldtægtsager på tværs af landegrænser. Det var en utroligt ogdt arrangeret konference, med rigtig mange tankevækkende indlæg af eksperter fra hele verden. Der var blandt andet indlæg om voldtægter som våben i moderne krigsførelse med referencer til både den aktuelle situation i DRCongo og til Krigen i Bosnien-Herzegovina. Man kan ganske simpelt ikke forstå den grusonhed, der i den anledning lægges for dagen. På konference blev der gennemgået mange forskningsresultater både nationalt og internationalt. Interesserede kan se mere på www.voldtaegt.dk/conference2008.php

Billeder fra konferencen kommer snarest.

 

Oktober.

Halloween

Besøg af børnebørnene Kirstine og David i efterårsferien, hvor vi forberedte os på Halloween

 

Der arbejdes                                                              David og Kirstine med det færdige resultat

og drabelige ser de ud når mørket sænker sig.

 

Vinhøst på Chauteaux Klitgård

For at sætte mig ind i vinhøstens mysterier fik jeg lov til at deltage i vinhøsten hos Morten, Kurt og Niels, som har en vinmark i Klitgård. En lille by mellem Nibe og Ålborg. De har været i gang med vinavl i nogle år, og har indtil nu produceret 3 årgang . 2005, 2006 og 2007. Jeg har haft lejlighed til at smage årgang 2006, og jeg må sige, at den har en helt fremragende kvalitet. så sig ikke, at der ikke kan laves vin i Danmark.

Vi gik i gang i dejligt solskinsvejr, og havde en helt igennem dejlig dag. Først blev 307 kg. druer plukket og bragt til den gård, hvor Niels og hans kone Jytte bor. Her blev druerne "rippet" hvilket vil sige, at druerne bliver skilt fra stænglerne. Det er et ikke helt ubetydeligt arbejde. Derefter skulle druerne knuses, hvilket foregik i et stort kar, og med et par velvoksne gummistøvler som værktøj. Da det ikke lykkedes at fremskaffe en jomfru, som de gamle forskrifter ellers foreskriver, så blev det Niels, der som en erfaren kældermester forestod denne operation.

Det var en dejlig dag med godt vejr og gode venner, men det var også en dag med hårdt arbejde.

 

En lille video  

I 1o dage stod denne masse i gærkarret, hvorefter vinen skulle gennem pressen. Herefter sættes den til gæring i store glas ballonner. Hvor længe vinen skal stå i ballonnerne kommer helt an på gæringsprocessen, som nøje overvåges af Niels. Herefter kommer arbejdet med at tappe vinen på flasker, etikketere og få properne forsvarligt sat i. Så der er stadig masser af arbejde, inden vinen kan lægges hen for at lagre færdig på flaskerne.

 

September.

Efter sommerens store oplevelse med Touren, var det i september blevet tid til en tur til Alsace, hvor vi sammen med et par af vore bedste venner, Jørgen og Karin, ville opleve området midt i vinhøsten.

Det var første gang vore venner var i Frankrig og derfor også i Alsace, så det blev en hektisk men pragtfuld ferie. Vi oplevede bl. a. hvordan vinhøsten gik i gang, og jeg må sige, at jeg stadig undres når jeg ser, hvordan hele området med de vidstrakte vinmarker med rækker, som ialt udgør mere end tusind kilometer tilsammen kan nå at blive plukket i den korte periode, hvor syren og sukkerindholdet er det helt rigtige med henblik på plukning. Dette bliver ikke mindre af, at mere end 50 % af hele vinhøsten stadig foregår med håndkraft.

Bortset fra denne store oplevelse, blev det tid til besøg på både Jernbanemuseet og Veteranbilmuseet i Mollhouse, Haut Koeningsberg, Skyttegravene fra 1. verdenskrig på Col de Linge, besøg i Colmar og en masse andre ting, så det blev en rigtig oplevelsesrig tur, hvor der også blev tid til vinsmagning og gourmetmiddage.

Preben i en Bugatti fra 1922

vinklaser fra Gewurtstrauminer                                     

vinrækker med samme drue

Generalprøve på turen.

den 9. juni 2008

I weekenden den den 7-8. juni blev formen testet efter måneders træning på cyklen. Sammen med Morten Poulsen, Benth Reno Larsen og Ole Nepper deltog jeg i den såkaldte PI Tour. En tur arrangeret af Politiets Idrætsforening i Haderslev. Turen gik fra Skagen og endte i Haderslev. Første dag gik med sløjfer ud i et pragtfuldt landskab i Nordjylland og endte efter 208 km. i Randers gennemsnitsfart 30,2 km/t. Turen fra Randers til Haderslev 216 km med 29,1 km/t i snit blev ikke mindre naturskøn end dagen før. Arrangørene havde lavet en helt fantastisk tur, ikke bare ruten, men alt var gennemtænkt ned til mindste detalje. Et super flot arrangement.

De mange timers træning viste sig at have givet pote, der var ingen problemer på turen, så nu venter kun starten den 22. juni i Frankrig.