Preben Juel

Hvad jeg vil på det retspolitiske område

Her kommer selve forslaget om et antiradikaliserings-kontor, når det bliver fremlagt for Folketinget


Hvorfor skal vi have et antiradikaliserings-kontor?

Selvfølgelig for at forebygge, at unge mennesker drages ind i kredse, som med vold vil omstyrte samfundet.

I Danmark har vi en række socialt marginaliserede storbyområder, som rummer rodløse og fremmedgjorte unge. En række undersøgelser i udlandet har vist, at netop blandt disse unge findes et vækstgrundlag for radikalisering, som kan føre til udvikling af egentlige terrornetværk. Alle erfaringer til dato viser, at ofrene for radikalisering fortrinsvis er unge mænd mellem 16 og 30 år. De radikaliserede er unge med ringe boglige kompetencer og med manglende social tilpasningsevne, men modsat ses også, at en høj akademisk uddannelse ikke er et værn mod radikalisering. Mange kendte radikaliserede og terrorister har en høj akademisk uddannelse og lever i et godt familieliv, er velintegrerede og har haft succes på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre viser erfaringen, at alle har udvist nogle af de kendte tegn på radikalisering. Der har bare ikke været noget netværk til at identificere disse tegn med henblik på en forebyggende indsats.

For at minimere risikoen for, at udviklingen af de radikale miljøer fører til religiøs eller politisk vold og terror, er det derfor afgørende, at der fokuseres på at hindre tilgangen til disse miljøer og at vanskeliggøre disse miljøers arbejdsbetingelser. En vellykket indsats på dette område kræver samtænkning. Samtænkning mellem kommuner, regioner og stat. Mellem skole, fritidsklubber, beskæftigelses- og aktiveringsinitiativer, erhvervsliv, byplanlægning, politi, fængselsvæsen, forældre og pårørende og blandt de religiøse radikale også inddragelse af de åndelige overhoveder.

Der findes i dag hos de enkelte institutioner og organisationer en ganske god viden om emnet, men denne viden er vertikal. Den viden som findes i skolerne, bliver for størstepartens vedkommende hos skolen. Den viden som findes hos politiet, bliver hos politiet. Her er der dog en sporadisk mulighed for at dele viden med hinanden i SSP-samarbejdet (lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), under forudsætning af, at den unge er under 18 år. Den viden som indsamles bliver dog i den SSP enhed, som lokalt beskæftiger sig med problemet.

Blandt elever på gymnasier, tekniske skoler eller universiteter findes ingen tværfaglige organer, som opfanger og bearbejder eventuelle faresignaler. Da det som tidligere nævnt er kendt, at størstedelen af ofrene radikaliseres mellem 16 og 30 år, er det størsteparten, som falder uden for det eksisterende forebyggende system i SSP.

Derfor er det bydende nødvendigt med en national handleplan, som beskriver et fælles mål for de involverede institutioner og organisationer. En handleplan som beskriver forventningerne til de enkelte aktører og kommer med klare metoder og initiativer, hvori der formuleres målbare krav, som muliggør at handleplanens anbefalinger kan evalueres og efterfølgende vurderes på målbare resultater.

Vi er bekendt med, at forsvarsministeriet har fået 10 millioner kr. over de næste 3 år til forskning i radikalisering. Forskningsresultaterne skal selvfølgelig indgår i kontorets arbejde, da den bør komme alle de implicerede, som arbejde med unge i risikogruppen til gode. Kontoret bør have ansvaret for, at forskningsresultaterne implementeres og udnyttes i den nationale handlingsplan til forebyggelse af radikalisering af unge.

Den forebyggende indsats bør begynde allerede i skolerne ved at undervisningsministeriet stiller sig i spidsen for udvikling af et undervisningsmodul om radikalisering, der skal indgå i pensum fra folkeskolens 6. klasse samt ved at forberede og gennemføre informations- og oplysningskampagner i socialt belastede områder samt fritidsklubber.

Der bør endvidere oprettes særlige kurser for lærere i særligt belastede områder i, hvordan man håndterer en forebyggende pædagogisk indsats, når en lærer konstaterer nogle af de kendte tegn på radikalisering hos elever i den alder, hvor man er modtagelige for radikal påvirkning. Disse tegn kan være, at en muslimsk elev pludselig udviser modvilje mod at modtage undervisning og tilrettevisning fra kvindelige lærere, at de demonstrativt og stik imod vanlig adfærd kræver ret til at udføre religiøse ritualer, som f. eks regelmæssig bøn i institutionen. Eller når andre elever forklarer den pågældendes fravær fra undervisningen med, at den pågældende er nede ved moskeen. Andre men tilsvarende tegn kan identificeres når de unge begynder flirte med højrefløjen, f.eks. begynder at bære hagekors og benytte andre karakteristiske beklædninger samt begynder at optræde ekstrem racistisk.

Den pædagogisk forebyggende indsats skal ikke have præg af, at underviseren skal forpligtiges til at spionere mod eleverne og videregive alle oplysninger til politiet Tværtimod bør indsatsen ske ved i en åben dialog og med transparens, at diskutere med den enkelte og med klassen om de farer, som lurer, hvis man flirter med radikalismen, hvad enten det er på højre eller venstre fløj. Dette nævnes kun fordi erfaringen fra andre lande viser, at en negativ debat ofte opstår i pressen og blandt underviserne om det upædagogiske og demotiverende i, at underviserne, som elverne bør have tillid til og respekt for, skal optræde som spioner for politi og efterretningsvæsen. Underviserens forpligtigelse i den forebyggende indsats er alene at identificere, hvornår en særlig pædagogisk indsats er nødvendig, for at informere om de demokratiske spilleregler og om faren ved, at flirte med vold og terror, som samfundsomstyrtende virksomhed.

Et andet område, hvor udenlandske myndigheder har haft stor succes, er den indsats, som udøves af Kriminalforsorgen. Erfaringer viser, at der i fængsler foregår rekruttering og radikalisering blandt de indsatte. Rodløse unge uden forankring i det danske samfund er lette ofre for veltalende religiøse fanatikere med enkle svar og klare budskaber. Derfor skal imamer uden for kriminalforsorgen ikke kunne virke inden for fængselsvæsenet.

Det bemærkes her til slut, at forslaget bredt orienterer sig mod radikalisering. Det drejer sig ikke kun om religiøs, men om både den radikalisering, som finder sted blandt nationalsocialister og aktivister på venstrefløjen. Vi erkender dog, at den religiøse radikalisering i øjeblikket bør prioriteres højt, da den for tiden udgør den største fare.

Ovennævnte er kun beskrevet for at give eksempler på, hvordan kontoret ved indsamling af inden- og udenlandske erfaringer vil kunne give et bidrag til, hvordan kristne, muslimer, buddhister, ikke troende og så videre kan leve i fred og fordragelighed med hinanden inden for rammer af det danske demokrati.

Vi er overbeviste om, at dette forslag kan samle bred tilslutning fra både højre og venstre siden af salen, for alle er og vil være potentielle ofre for politisk/religiøs vold og terror, som ekstrem radikalisering helt sikkert har som mål.

Resume:

Der skal oprettes et tværministerielt kontor, som får ansvaret for at indsamle og formidle viden om radikalisering. Kontoret skal udarbejde en handlingsplan, som skaber sammenhængskraft i såvel alle de initiativer, som institutioner og organisationer allerede har iværksat, samt implementere de nye tiltag, som kontoret selv kommer frem til. Handleplanen skal være fremadrettet og skal opstille fremadrettede mål for indsatsen, som kan måles og evalueres både samlet set og for de enkelte indsatsområder. Kontoret er ansvarligt for regelmæssig rapportering om indsatsen til ministeren.

Preben Juel - foto af Mette Bäcklund Andersen
» Kontakt
Winther • Webdesign