Preben Juels hjemmeside
Preben Juel

1. etape | 2. etape | 3. etape | 4. etape 5. etape | 6. etape | 7. etape | 8. etape | 9. etape | 10. etape | 11. etape | 12. etape | 13. etape | 14. etape | 15. etape | 16. etape | 17. etape | 18. etape | 19. etape | 20. etape | 21. etape


Tour de France

Torsdag den 19. juni startede Morten og jeg fra Nibe kl. 0730, hvorefter turen i fornuftig tempo gik sydpå. Vi holdtpassende pauser undervejs. 1 pause undervejs fik vi i Holmoor, hvor vi nød Åses hjemmelavede sandwich, det var lækket. Vi fortsatte herefter sydpå til Trier, hvor vi fandt et udmærket overnatningsted.

Vi spiste på den lokale restaurant samme dag, som Tyskland spillede mod Portugal. Alle byens bogere havde sat TV ud på gaden, og jeg skal love for, at det kunne høres i hele byen, når Tyskland scorede.

Det er nu fredag den 20. juni og vi er nu kommet til startbyen Paray le Monial. Morten og jeg hyggede os hele dagen med at køre på mindre veje i stedet for motorvejen. Det blev også til pauser undervejs.

Alt i alt var det en smuk tur fra Trier og hertil. Hotellet er godt og vi fik en ualmindelig venlig modtagelse af en ældre hotelmutter, som resolut viste os mod ensretning for at vi nemmest kunne få bilen i garage. Efter en velfortjent øl, så vi på byen, som er rigtig dejlig.

Lasse og Lene kørte ligeledes torsdag. Ole, Benth, John og Palle fløj fra Billund til Paris fredag, hvorfra de med TGV tog og bus rejste til mål- og startbyen Paray le Monial, som ligger i nærheden af Lyon. Ole, Benth, John og Palle ankom med verdens mest udrangerede tog, men de var ved godt mod. Vi gik straks til vores forplejningszone, hvor vi fik en dejlig 3 retteres menu med vin ad libitum . Lørdag ankom også Lasse og Lene. De gik igang med at ordne de formaliteter, som vi andre klarede i går.

Eneste uheld var Oles bagskifter, som var totalt bøjet under transporten. En flink lokal cykelsmed ordnede det, og vi kørte en prøvetur på 33 km. De siste 12 km. langs kanalen. det var ualmindelig smukt, og jeg fik helt hjemve til Holland.

Morten afleverede bilen, medens jeg klarede alle mulige problemer med hjemmesiden godt hjulpet af en fantastisk helpdesk (min datter Sanna hun er bare superb.)

Kl 1830 var der briefing efterfulgt af en reception og en ny tre retters menu med det lokale vinmærke "ad libitum"

Vi er så klar tilstart og fotografering i morgen 0545


Billeder fra ankomsten


1. etape 220608

Paray le Monial til Dijon. 177 km med 1563 højdemeter.

Morgenmad på hoteller kl. 0600, og der efter officiel fotografering kl. 0700. Starten gik kl. 0720 med Bernard Thevenet i spidsen. Vi kørt langs kanal Centre i ca 20 km. Det var fladt og en fantastisk morgen med spejlinger i den blikstille kanal.

Herefter begyndte festlighederne så småt, idet vi kørte ind i landet, som var kuperet uden dog at byde på vanskeligheder, men der skulle bestilles noget for at komme op. Lene kan nu ikke længere påberåbe sig Skalborg bakke og Moldbjerg, som de største, men hun klarede det med bravour.Der begyndte at komme lidt spredning på feltet, men alle danske deltagere var fint med, og havde ingen problemer med at komme stort set samtidig til frokost, som blev holdt i Demigny. God frokost med rigelig mad, vand og rødvin til de, der ligesom tour heltene i gamle dge ikke er bange for at smage på de lokale druer.

Efter frokost gik ruten op i landet og i højden. Vi kørte langs Rute Gran Cru Vins. Vi kom forbi mange flotte slotte, og kom såmænd også forbi byen, hvor Napolions ynglingsvin Grevy-Chambertain bliver fremstillet.

Vi ankom stort set også samtidig til Dijon, hvor ruten endte hos den lokale cykelklub, som bød på drikke og kager. Herefter blev vi i små grupper ledt gennem Dijon på vej til vores hotel. Der var rig lejlighed til at se på byen, som er berømt for Sennep og vin. Det var tydeligvis en meget rig by, som bestem er et senere besøg værd.

Efter indkvartering, blev der vasket tøj og gjort klar til reception og middag

Reelt på min Polar kørte vi 175,23 km. gennemsnitsfart 25,89 km/t køretid 6.46 cal. forbrug 4454 højdemeter:1120.


Billeder fra 1. etape


Til toppen

2. etape 230608

Dijon til Chatillon sur Seine. 146 km med 2644 højdemeter.

Endnu en dejlig morgen, knapt så varmt kun 21 grader fra morgenen af, men det var kun dejligt. De første 3 kilometer gik det rigtig godt, men under de næste 110 km. blev jeg lidt i tvivl om det var lykkedes franskmændene at stjæle Ardennerne. Terrænet var nemlig det samme. Stort set ingen steder, hvor det gik lige ud, men hele tiden lange moderate op og nedkørsler, kun afbrudt af skrappe korte stigninger på 12 til 15 procent. Turen gik godt for alle uden uheld med personskader, men teknikken svigtede en hel del i dag. John fik vredet sin bagskifter med rundt, men fik skaden udbedret af mekanikeren. Ole havde både i går og i dag en siver, hvor ventilen var utæt, så der var slangeskift på en bjergtop. Til dem som tvivler - han kan godt selv - dog fik han assistance af en venlig franskmand, som overtog pumpen. Mortens gearskift fungerede ikke perfekt og mit eget begyndte også at komme lidt ud af justering. Mit fik jeg delvis juseret selv efter vejledning fra Peter hos 'fusion i Ålborg, som er vores buksesponsor. Mortens var lidt mere kompliceret. De mekanikere vi har med på turen, tror jeg er grovsmede, som mig selv. Gear har de ihvertfald ikke forstand på.

Terrænnet var efter de 120 km mere fremkommeligt. Det gik gennem en hel del skov og langs en smuk flod. alt i alt igen en god dag. Temperaturen sneg sig i løbet af dagen igen op på 31,grader, så der var brug for vandet. I dag  var der indkvartering tre forskellige stedet i byen. Lasse og Lene skulle bo på hotel, så vi har ingen friske informationer. Men de var flyvende til frokost og Palle mente, de var i den første gruppe her i byen. Den resterende del af os danske skulle bo på en pigeskole, vi havde glædet os, men de havde sendt pigerne hjem inden vi kom

Polar: 6.55- distance 148km.- gennemsnit 23.8 højdemeter: 1785 cal. forbrug: 4065.


Billeder fra 2. etape


Til toppen

3. etape 240608

Chatillon sur Seine til Chalons en Champagne. 161 km med 1553 højdemeter.

Dagen startede godt, eller rettelig natten sluttede godt. Vi blev vækket lidt over kl. 0400 da et uvejr uden varsel brød løs. Det stormede så vinduerne, som stod åbne blev banket i med et brag, som var krigen startet. Herefter lynede og regnede det skomagerdrenge, men da vi skulle køre kl. 0800 var det tørvejr, og det holdt hele dagen. Formiddagen var god med kun 23. gr. men over middag igen 29 grader og høj luftfugtighed. Pu ha.

Vi kørte de første 50 km. ad Rute de Cremant, gennem hele Champagne stod vinmarkerne flotte og vi havde de mest vidunderlige udsigter, når vi havde energi til at se op, terrænnet var nemlig lige så kuperet som i går.

De følgende 50 km gik op og ned i et kæmpeområde med en del skov, hvorefter vi de sidste ca 65 kørte ude i åbent terræn. Der var ikke de store stigninger, men det gik op og ned hele tiden i kilometer lange bølger på 2-4 procent, Det føles ikke af meget, men det koster hele tiden.

Turen gik i dag rigtig godt for alle. John og Benth fulgtes en stor del af tiden. Morten, Ole og jeg fulgtes hele dagen. Det gik rigtig godt, bortset fra at jeg sprang et dæk igen igen. Vredenstein er et godt dæk at køre på, men et skidt dæk, at køre med. Det var nr. 4 inden for en måned. Jeg blev dog reddet af en flink franskmand Michell, som straks gav mig sit ekstradæk.Vi sluttede dagen med et besøg hos en fransk cykelhandler, hvor vi alle tre fik justeret vore gear, som var kommet noget ud af sporing.

Lene har definitivt givet Lasse baghjul, hun trak i dag en stor gruppe på 25 franskmænd og Lasse frem til en acceptabel ankomsttid i depotet. Det fik iøvrigt Tour direktøren til at minde Lene om, at hun  jo ikke nødvendigvis behøvede at køre enkeltstart hele tiden. En fin ros. Der er i øvrigt en hilsen til alle børnene fra dem.

Dagen gik også godt for Palle rent cykelmæsigt. han fik dog også justeret gear hos den lokale. Derudover har han døjet med en gammel rygskade, men det ses ikke på hans kørsel.

Aftenen sluttede med en fin menu, som desværre incl taler tog til kl. 2300. Eneste trøst var at Ole og Lene hver fik en gave fra Champagne distriktet, hvilket selvfølgelig var Champagne. Nu se vi frem til belgisk øl i morgen

Polar: distance 165 km køretid 6.40 højdemeter 1165, cal 3880.


Billeder fra 3. etape


Til toppen

4. etape 250608

Chalons en Champagne-Bouillon. 138 km med 1574 højdemeter

Dagen startede flat, men til gengæld fik vi meget regn. Efter 5 km stod det ned i tykke stråler.Men det var varmt, så det var næsten bedre end den megen varme og høje luftfugtighed vi har haft de sidste par dage.

V i kom godt frem til frokost, dog kørte jeg forkert allerede efter 5 km. lige inden regnen begyndte. Jeg kom dog hurtigt tilbage på ruten. Indtil forplejningszonen var det ret jævnt, men efter frokost kom det belgiske terræn tilbage. 20 km før mål begyndte det at gå opad. Ikke de store procenter, men hele tiden. Det var hårdt. Til gengæld var der en nedkørsel på 2 km med et fald på 15 procent.

Turen i dag gik rigtig godt rent fysisk. John måtte dog i følgebilen. Bagskifteren var kaput, og i morgen går øvelsen for John ud på at finde en rigtig cykelsmed, som kan montere en bagsskifter og et nyt drop.

Morten Ole og jeg fulgtes ad. Det gik godt selvom Ole stadig piver på bakkerne. Men han har dog forbedret formen helt kolosalt.

Palle og Benth kørte sammen efter forplejning, men måtte tåle en omvej inden det gik op for de lokale vejvisere, at de var på afveje. Morten og jeg måtte også betale for, at vi var i front. Vi fik ekstra 13 km. fordi vi tog fejl af a gauche og a droite. Men nu har vi lært det.

Lene og Lasse klarede igen skærene i fin stil.

Efter ankomsten til Belgien og målbyen Boullion, måtte vi straks ind til den første restaurant vi så, og her introducerede Morten og jeg vores favoritøl. Det blev til en Orval og en Westmalle. Rochefouren måtte vente til vi kom op på vores indkvartering. Vejen derop var en kilometer med 16 procent, det var ikke sjovt efter krobesøg, men op kom vi.

Mens vi sad på fortovscafeen skete det samme som altid, de gamle historier måtte fortælles igen. Benth prøvede at indvi Lasse, Lene og Palle i vore gamle bedrifter. Det er altid sjovt at fortælle til nye tilhørere, men om de nyder det er måske mere tvivlsomt.

Nu er vi klar til i morgen, hvor vi starter som i Claude Criquillion, vi skal uopvarmet skal op af den stigning på 15 procent, som vi nød at køre ned ad.

polar distance 152 km, gennemsnit 25,6. højdemeter 1255.  køretid 5.57 cal. 3114.


Billeder fra 4. etape


 

Til toppen

5. etape 260608

Bouillon-Toul. 194 km med 2227 højdemeter

Dagens etape var turens længste. Vi startede ud med 1 km. nedkørsel på 16 procent. derefter var der 500 m. ligeud, og så kom dagens første stigning 2,3 km. med gennemsnit på 15 procent. Det var en hård en at varme op på. Den gav mindelser om Kirkebakken og Muren i Claude Criquillon. Herefter var der en 15 km. lang nedkørsel, hvor man lige kunne komme til sig selv. Morten Ole og jeg startede ud sammen, men Ole valgte, at følge en større gruppe. Han var sikkert den klogeste. Morten og jeg fandt en franskmand, en tysker ved navn Josephj og en finne Matti, som også var politimand, og der var rigeligt Sisu i hans bagage. Vi kom til forplejningszonen, som de første med 28 kmt/. i snit. Godt kørt i det terræn. Vi var overbeviste om, at vi ville finde nogle mere moderate efter frokost, men ak. Finnen Matti, havde luret os, og kørte med igen sammen med først 1 franskmand ved navn Claude og siden endnu en frøspiser, og så gik det over stok og sten igen. Vi var her i mål i anden gruppe. 5 mand var lige ankommet et par minutter før os. En fin dag, men Morten har beordret mindre race i morgen, og jeg er enig. Ole Benth og Palle kom i mål inden for tre kvarter efter os. Så de havde også en fin dag. Benth måtte dog døje med en punktering på baghjulet.

Værre var det med John. Hans gamle Trek har nået pensionsalderen for en cykel (10 år). Vores bliver sat på græs noget før. Han drev flere franske mekanikere ud i faglig depresion inden de måtte give op. Så i dag fik han mit mastercard og blev sendt i byen for at købe en ny cykel. Det blev til en flot fransk kulfiber, så i morgen er der ingen undskyldninger for ham. Den gamle skal nu pensioneres og virke på nedsat tid, som vintercykel.

Vi kom i mål kl. 1700. Deltog i en reception på torvet med diverse lokale specialiter. Derefter tøjvask og rensning af os selv, og kl. 1900 med bussen til gaveuddeling kl. 1945 og diner kl 2000, så fritid er noget man hører om. Jeg begynder at forstå, hvorfor de profesionelle har lejrkuller efter en sæson.

De kendte siger, at løbet begynder rigtigt i morgen, så vi glæder os.

Polar. køretid 7.08. gennemsnit 27.7 distance 197,49. højdemeter 2180. cal 4132


Billeder fra 5. etape


Til toppen

6.etape 270608

Toul til Sct. Die. 121 km. 1735 højdemeter.

I dag var der dømt hviledag, men da vi havde kørt ca. 10 km lå gruppen fra i går sammen igen. Vi var ca. 1 km efter den første gruppe. Langsomt men sikkert blev der drejet på speederen, og uden egentlig accelleration, blev gruppen kørt ind. Vi var nu kommet i gang, og kunne se to udbrydere endnu en lille kilometer længere fremme. Morten Bent og jeg var med i gruppen. Så blev der givet gas. Gruppen fra i går med franskmanden Daniel, Finnen Matti, Morten og jeg plus et par stykker mere kørte dem ind op ad en bakke. Da vi havde kørt dem op stak en af dem af påny og fik et forsping på 500 m. Denne komedie udspillede sig 4 til 5 gange, hver gang vi kom op og var trætte drønede han de 500 m. frem igen. Der var ca. 5 km. til mål og nedad. Jeg blev udset til at kvæle ham i spurten, og han blev indhentet 800 m. før mål, der var helt fladt op til mål og med 62 km. i timen hang han bagefter de sidste 300 m. I mål kom han bebrejdende hen og mindede om, at dette her jo ikke var et væddeløb. Jo Tak. Det er det heller ikke, men blandt de første kunne det meget vel ligne et sådant.

Bent, Ole og John kom lidt efter, og John var flyvende efter at være kommet på sin nye cykel. Lene og Lars var også godt med fremme.

Efter pausen kørte Morten, Matti og jeg med en gruppe mod Col de Chipotte. En gruppe franskmænd, Morten, og jeg røg et par kilometer uden for ruten. Jeg opdagede fejlen, og Matti, Morten og jeg vendte om, franskmændene påstod de havde ret og fortsatte. Så gik det over stok og sten, Morten Matti og jeg..! De andre blev indhentet ved foden af bjerget, og så gik det opad. Morten og Matti trak, og jeg hang som bare f...... Jeg ved ikke hvormange de kørte forbi, jeg kunne kun se et tåget baghjul, som viste sig at være Mattis, mens Morten som ny udsprunget bjergkonge trak os frem til toppen i flot tempo. Vi var igen først på turen, og  blev enige om, at vi lige så godt kunne fortsætte os tre. Og vi kom da også som de første i Mål. Det var skægt og en god tur.

Benth, Ole og John kom ind efter et lille kvarter fulgte af Lasse og Lene, som også var kommet over det første Col i fin stil. Det tegner alt i alt godt for resten af turen.

Jeg er kørt i mit livs form, jeg har ikke været så godt kørende nogensinde før, og Morten har også profiteret af de mange træningskilometre, så jeg tror jeg trygt kan sige, at det samme gælder for ham. Vi er bare flyvende uden at være smadrede efter turen.

I dag bor vi i et meget flot feriecenter i Bolle, det er rent luksus.

polar: 128,7 km. køretid 4.38 gennemsnit 27,69 højdemeter 1120  cal. 2303


Billeder fra 6. etape


Til toppen

7. etape 280608 St. Die les Vosges til Guebswiller. 146 km med 3438 højdemeter

Dagen i dag blev der vendt op og ned på de klassementet i den danske lejr. John kom i mål som den første 10 min før vi andre. Ole Nepper kørte skiltespurten, og vandt 1 km. før mål. Vi andre var henvist til de sidste pladser ikke bare på det danske hold, men i hele peletonet. Der er ingen undskyldninger men, dog en forklaring. Alle på nær John og Palle var inde på det hotel i Husseren les Chateaux, hvor Lise og jeg plejer at tilbringe ferier og fridage. Det blev til et par omgange på terrassen, hvor vi nød udsigten og roen.

Før det var der arbejdet på ruten, som i dag bestod af 6 Col før middag. Det var dog ikke de vanskeligeste, selvom de havde fundet en skovvej, med en skrap stigning. Lasse kom her til at tænke på løbekammeraterne fra klubben Amok, som sidste søndag var på Læsø for at løbe Maraton på de derværende bjerge. Det fik han til at gå amok op ad skovvejen, sammen med Morten, jeg blev hægtet af de sidste kilometer. Så Lasse og Morten slås nu om den prikkede bjergtrøje. En hilsen til alle amokløbere fra Lasse. Lene gjorde det igen godt i bjergene, og har nu været oppe på over 60 km.t Hun påstår dog det er nedad.

Over middag skulle vi op til Hollandsburg i Wihr o Wall. Jeg hader den stigning, selvom det ikke er et col er den værre end nogen af de cols vi klarede i formiddags. Lasse og Morten gjorde igen det grimme ved mig op ad bakken, men jeg var da oppe 3o sek efter dem. Eneste forskel var, at de hyggesnakkede, medens jeg snappede efter vejret.

Efter vores hotelbesøg og øldrikning fulgtes vi ad til mål, hvor der var musik og dans samt øldrikning. Jeg ved ikke hvordan nogen bærer sig ad med at tabe sig på denne tour. Vi drikker og spiser uafbrudt.

polar. 150,38 km, gennemsnit. 23,18 køretid 6.29 højdemeter 2265 cal. 3586


Billeder fra 7. etape


Til toppen

8. etape 290608

Guebswiller til Baume les Dames. 145 km med 2371 højdemeter

Morgenstund har guld i mund siger man. Jeg ved ikke om det gjaldt denne morgen. Vi stod op kl 0630 efter en festlig lørdag aften i Alsace, som indebar, at der i forbindelse med middagen blev skænket smagsprøver på de syv druer i Alsace. Ikke nok med det, de delte også ud af disse druers familie. Så det blev også skænket rødvin og Aue de Vie. Palle, Lasse og Lenes ordforråd var bedre end ligaens. Specielt fordi de havde lært et ord, som sjældent komme i ligamedlemmernes mund, nemlig nej tak. Til disse fortræffelige drikkevarer serverede de den lokale festmiddag Surcroutte, som ganske enkelt er kål med skinke og pølse.

Men vi kom da i gang, og vi havde besluttet at tage det lidt roligt i dag. Den holdt heller ikke. Efter en fornuftig flad start mødte vi lige inden frokost en meget lang stigning på 5 km.

Det så ud til at være rutens eneste stigning i dag, men der tog vi fejl. Efter frokost fandt Daniel, Matti, Morten, Jauques og jeg igen sammen, og så var det igen slut med den afslappede kørsel. Efter ca. 10 km. kom vi til en lang stigning, hvor jeg som sædvanlig hang efter de andre, men der lykkedes mig hver gang, at hente dem igen efter stigningen. På dagens eneste rigtig pas Col de Ferriere kørte Danielle og Jauques væk fra os. De er letvægtere begge to under 65 kg. Her viste det sig så, at politiet holder sammen. Morten og Matti ventede på mig, så de kørte i mit tempo op. Da vi kom til toppen kunne vi se de to andre ca. 1,5 km forude. Det var fladt kun med små stigninger, så her kom fladlandsspecialisterne i sving. Og efter ca. en halv times jagt kom vi op til dem igen.

De sidste 5 km. gik med hårnålesving ned mod mål, og her stak Daniel af igen. Jeg "glemte", at de andre havde været flinke og vente på mig op ad bakken, så jeg gik med. De tre andre bryder sig nemlig ikke om at køre nedad. Så med 60 km/t gik det nedad de sidste 5 km, og vi nåede igen som de første til mål. Morten, Matti og Jauques kom få minutter efter. Det kan nok diskuteres om de ikke er lidt klogere end mig, for Daniel er virkelig nedkørsels specialist, men vi kan vel ikke have en franskmand til at komme alene i mål. Da vi kom frem til hotellet mente chaufførene, at vi lige kunne læsse af, men heldigvis kunne vi ikke fransk (heller ikke Daniel og Jauques) så vi kørte ind på den nærmeste bar og fik vores "måløl".

De øvrige kom godt igennem turen, bortset fra Palle fulgtes de mere eller mindre ad, og havde også en god tur. De fandt en hyggelig bar om formiddagen, hvor der blev drukket kaffe, og minsanten og det ikke også lykkedes dem at finde en bar om eftermiddagen, hvor de fik øl og limonade.

Polar: 145,1 km. køretid 5.46,  højdemeter 1665, gennemsnit 25,52 km/t,cal 3317


Billeder fra 8. etape


Til toppen

9. etape 300608

Baume les Dames til Lamoura. 157 km med 3033 højdemeter.

Aftensmaden i går vandt førsteprisen,som den dårligste middag vi har fået endnu. Ingen øl -igen vin og dårligt nok vand nok til alle. Menuen var salat og en uskyldig kylling i pasta og nogert lysebrunt, som skulle forstille at være sovs. Ikke nok med det, der var ikke nok til alle. Men det var ikke kun på ruten vi var først, det var vi også i køen, så vi fik da en portion. Dette lidet mindeværdige måltid blev dog overgået af deres morgenmad, hvor der var et ikke friskbagt flutes og et par brikker syltetøj til hver. Byen var  så kedelig, at end ikke det lokale hotel havde en bar.

Men vi er her jo også for at cykle og ikke for at spise. Maden de øvrige dage har bare været god, så det var nok derfor, vi var lidt skuffede.

Cyklingen i dag bød på stigninger som bare pokker. Specielt en rigtig lang inden frokost tog pippet fra især mig. Vi kørt igen Morten, Matti, Daniel og jeg, og vi kom da også først til frokost. Faktisk kom vi igen samtidig med følgevognene, som skullle stille op til forplejning. Vi prøvede at finde en bar, hvor vi kunne læske os med øl og kaffe, men denne lille by var om muligt endnu mere uddød end den vi forlod. Ole og Benth kom efter en lille times tid . Palle kom lige efter os, Lene og Lasse kom umiddelbart efter Ole og Benth.

Der var så kun et col tilbage til om eftermiddagen, og det skulle passeres i  Schweits.Det hed Col de Landoz Neuve og var noteret til 1260 m over havet. Vi havde fået at  vide, at der var en opkørsel lige efter forplejningen på ca. 12 km. Det var en underdrivelser, som ville noget. Der var 21 kms opkørsel før det igen gik nedad. Morten og jeg køre alene for at starte lidt blidt, men det varede kun til vi standsede for at at tage et foto ved grænsen.Så kom Matti  op til os, og Jauques drønede sammen med en anden franskmand forbi i vanvittig tempo uden at standse. Vi hentede dem igen 30 km. før mål, og så var det kun Jauques der kunne sidde med. Det viste sig, at vi fik ekstra gratis km i dag Da ruten var 11 km.længere end beskrevet. Det var ikke lige hvad vi havde brug for, og da de sidste 7 km. til det skisports hotel vi bor på, gik lige op i himlen, blev jeg sat med en lille km. Heldigvis gik de sidste par km. igen lidt nedad, og ved indkørslen  nåede jeg lige akkurat op, så Matti, Morten Jauques og jeg kom igen først til mål,og kunne til stor jubel fra den lokale cykelklub og hotelgæster køre først gennem målporten. Vi var igen fremme samtidg med bilerne, Så vi fandt en vaskemaskine og nu er alt tøj til vask. Vi håber, at tumbeleren når det, for alt er i selv vore bukser.Nu venter vi spændt på, hvornår resten af danskerne dukker op.Vi ankom kl 1615.

John ankom kl 1810 og selv om eftermiddagens 70 km var strenge, så han forbløffende godt ud, da han ankom. Ole og Benth kom i mål godt 10 min efter John,og Lasse og Lene kom umiddelbart derefter, så kl. 1820 var alle i hus efter en hård dag. De sidst ankomne havde brugt en hel del tid i eftermiddags på kaffe og øl på cafeer, og efter deres egen vurdering var det nok ikke den allerbedste beslutningen. Men ingen vidste at eftrmiddagens etape var både længere og hårdere end annonceret,

polar: distance 170 km. højdemeter 2530m køretid  6.58    gennemsnit  24.27 km/t   cal. 4085 


Billeder fra 9. etape


Til toppen

10. etape 010708

Lamoura til St. Pierre en Fucigny la Roche sur Foron. 133 km med 2894 højdemeter

De foregående dage har vist, at de opgivne højdemeter langt fra passer, og godt det samme for det. Det er såmænd hårdt nok med de kilometer, som står på vores cykelcomputer. Vi startede i dag efter en fremragende morgenmad på dagens etape. Aftensmaden var også i aftes i topkasse, så det var ikke mangel på kalorier, som gjorde turen til noget særligt i dag. Ruten gik opad de første 20 km. Vi havde besluttet, at følges ad i den danske gruppe i dag, idet netop Col de la Faucille er det pas, Ole med en næsten religiøs pastoral stemme har fortalt om i flere år. Stedet hvor han begyndte at græde på grund af dets skønhed. Ole guidede os ned ad bjerget til udsigtsstedet, kun for at opdage, at morgendis gjorde det umuligt at se Mont Blance, men vi fik et flot syn ud over Geneve søen. Det var desværre ikke nok til at få nogen af os til at græde i dag, så vi fortsatte i rasende fart ned ad bjerget. Vi kom herefter igen ind i Schweitz, hvor vi fik kaffe. Det lykkedes at gøre den uheldige værtinde helt konfus, fordi hun ikke kunne finde ud af at veksle frank til euro. Her gjorde advokaten en helt enestående indsats.

Vi sled os op af en lang bakke til forplejnings zonen. Ikke de store procenter, men dog nok til at være besværlig. Kilometer efter kilometer åbenbarede der sig det ene smukke syn efter det andet. Efter frokost kørte vi igen op til 1300 m. højde, og derfra nedad igen stort set indtil mål. I dag var en slapper dag i forhold til de foregående, dage,  idet vi kørte meget mere nedad end opad.

Det har vi intet imod, for i morgen venter kongeetapen med 4 af de store Cols. Det er ihvertfald noget jeg ikke ser frem til. Men vi må jo hver i sær finde det tempo, vi kan køre op i.

Dagen sluttede på hotel Mont Blance i La Roche sur Foron, hvor de var i stand til at servere en kold Chimay (Belgisk øl) ved ankomsten.

Der var svært at finde Hotellet, men alle kom frem i god behold. Nu er vi klar til middag-vask-reception-taler- og andet kedeligt, inden vi igen kan komme i kassen og gøre klar til etapen i morgen.

Polar: distance. 130,77 km. køretid: 5.28 gennemsnit 23,88 km/t højdemeter: 1560  Cal 2200


Billeder fra 10. etape


 

Til toppen

11. etape 020708

St. Pierre en Fucigny la Roche sur Foron til Peisey-Nancroix. 136 km med 6963 højdemeter.

Dagen startede for de fleste med morgenmad kl. 0600 for at være klar til afgang kl. 0700. Der var lagt op til at det skulle være turens hårdeste dag med 4 af de store cols nemlig Arevis, des Saisses, Miraillet og Cormet de Roselend. De tre første på omkring 1600 m og den sidste på 1967 m. Vejret var fint fra morgenen, men der var lovet uvejr i Alperne til aften og nat. Vi havde valgt at starte sidst. Jeg synes det er sjovere at overhale nogen end hele tiden blive overhalet af bjerggederne med deres små 60 kg. på cyklen. Det var en god taktik, som sædvanlig kørte Morten og jeg af  sted fra de andre efter nogle få kilometer. Vi kom godt på på 1. col, og havde faktisk overhalet en hel del undervejs. Der var en lille forfriskning på toppen, og efter dette drønede vi nedad med over 6okm/t Det gik over stok og sten i ca. 15 km, så var vi også trætte af at køre nedad. Vi startede opkørslen til næste col, og også her fik vi faktisk overhalet en hel del. Det gik rigtig godt opad for os begge i dag, ja, det endte faktisk med, at kun en enkelt gruppe på 15-20 stykker var oppe på bjerget da vi kom. Også her var lidt til ganen, så vi tog lidt at drikke og lidt at spise, og så gik det ned mod forplejningen i 20 km. gik det alt hvad remmer og tøj kunne holde, og vi kom så til forplejningen, som var arrangeret ude ved en bjergsø. Der var rigtig kønt med Mont Blance i baggrunden.

Her blev vi så orienteret om, at myndighederne havde lukket passene, så vi kunne ikke komme over de to sidste.

Vi blev i stedet ledt rundt om bjerget via Albertville og til Burg sant Maurice. Her fik vi så erstatning for de to cols. Dels fik vi 14 km ekstra, hvoraf nogen på motorvej og motortrafik vej. Disse kilometer blev kørt i 35 gr. varme, så det var næsten ulidelig, og vand var der intet af nogen steder. Næste "glædelige" overraskelse var, at de sidste 8 km havde en genemsnitlig stigning på 9 procent, hvoraf de første halvanden havde en stigning på 12 procent. Det var ikke hvad vi behøvede i den varme. Op kom vi dog, og vi var her 5 minutter efter de første. Flot kørt, når vi selv skal sige det.

De øvrige kom 1 time efter og var lige så kvæstede som os, da de kom frem til hotellet.

polar. distance 150,14 km., køretid 7.08, gennemsnit 21,02 højdemeter 3245 og cal.4407


Billeder fra 11. etape


 

Til toppen

12. etape 030708

Peisey-Nancroix til Valloire. 128 km med 2671 højdemeter

Det lovede uvejr kom om natten, så da vi stod op, var der overskyet men tørvejr. Det varede dog kun lige nøjagtig til vi skulle starte, så startede det med regn. Det skulle vise sig at være heldagsregn. Så den opkørsel vi havde i aftes blev gennemkørt nedad  i regnvejr. Herefter gik det hen mod Col de Madalene, som var første udfordring i dag, hvis vi ser bort fra vejret. Turen hen til foden af opkørslen viste, hvorfor vi var stegte i går. Det gik faktisk en smule nedad de første 22 km. ikke meget, men nok til det hjalp. Det var sikkert også årsagen til, at opkørslen i aftes føltes ulidelig. Toppen af Madalene blev nået i øsende regnvejr. Der var intet at se, og langt mindre at tage billeder af. Morten og jeg var som sædvanlig sammen. De andre kom lidt bagefter bortset fra Palle, som var først alle steder i dag.. Opkørslen tærede på kræfterne, men det er ingenting mod de 20 km. vi skulle køre ned på våde glatte bjergveje med masser af sten. Ud over regnen var det koldt.  8  grader på toppen. Vi fik et par aviser, af nogle hjælpere, og så gik det nedad. Vi kørte fornuftigt, da vi vidste at vejene kunne være glatte efter lang tids tørke og så den silende regn. Vi kom dog ned. Rystende af kulde og plaskvåde ankom vi til forplejnings zonen, hvor de havde stillet vores bagage frem, så vi kunne få tørt tøj på, derpå blevet der serveret varm suppe, så vi var efterhånden tøet op, da vi fik frokosten udleveret.

Vi startede derpå ud for at køre de 25 km. hen til Col de Telegraphe. Der var nognlunde tørt, kun noget finregn, så vi var fortrøstningsfulde med hensyn til opstigningen, men da vi skulle til at køre op, begyndte det at regne igen. Det gik stort set opad hele tiden indtil foden af Le Telegraphe. Denne opstigning var 12 km. og det foregik i skyhøjde, så vi kunne max se 150 m. frem, så der dukkede hele tiden biler ud af tågen, vi var dog mere nervøse for om de bagfrakommende køretøjer kunne se os.

Det gik, og vi kom alle sikkert i mål, men ikke den mest ophidsende dag. Mere en dag, som bare skulle overstås. I morgen venter bl. a. Col de Galibier. Det værste er, at vejrudsigten siger, at vejret forsætter som i dag. Så i morgen er det ikke 22 km nedkørsel i dårligt vejr, men 35 km. Vi har nu lært at tage mere tøj på, så mon ikke det går.

Polar: Distance 123,52  km. køretid 6.26 gennemsnit, 19,18 km/t  højdemeter 2885 cal. 3533


Billeder fra 12. etape


Til toppen

13. etape 040708

Valloire til Briancon. 54 km med 2218 højdemeter

Er der noget jeg har fortrudt. Ja, at jeg har trænet så meget med Morten, at han smutter fra mig på alle bjergpas. Han må nu gå under navnet Pantani Poulsen. Efter jeg havde fået et forspring på en kilometer op ad Galibier, kom han kværnende i sit sædvanlige høje gear. Efter at have prøvet at hænge på en kilometers penge, opgav jeg og affandt mig med rollen som fotograf. Det var nu først efter at jeg havde set, at han var mindst 3 hylder og dermed mindst 2-3 km foran. Det er et stykke når opkørslen i alt er 17 km.

Til gengæld er jeg glad ved, at meteorologer ofte tager fejl. De havde nemlig lovet samme vejr, som i går, men vi vågnede op til en dejlig dag. Solskin og 12 grader kl. 0800, hvor vi tog af sted. Da vi kom til toppen af Galabier var temperaturen der steget til 12 grader. Der var klart vejr, og vi kunne se næsten uendeligt langt væk. Det er første gang der ikke har været regn, sne eller tåge, når jeg var der. Det gjorde også at nedturen ikke blev så frygtelig som i går. Vi havde garderet os med lange ben, lange ærmer og regnjakke. Så de 37 km. ned af bjerget gik rigtig flot.

De øvrige kom også godt over bjerget, og vi var alle fremme til kl 12, hvor der var arrangeret en meget udmærket frokost. Derefter var der fri til at se på Briancon, som er en helt utrolig by. Den kan nok være et besøg værd.

Det var dejligt at have den halve dag fri, hvor vi kune gøre noget for os selv, så vi valgte en guidet rundtur i byen fra, og så fandt vi vores eget lille torv med en pragtfuld cafe, hvor tjeneren fik os prakket et stort glas fadøl på. Nu nyder vi dagen indtil kl. 20, hvor hele menageriet starter igen reception med byens honoratiores. Derefter diner, og så i seng. I morgen er der igen kun en halv etappe, så også det ser vi frem til. Med så let en dag, må jeg hellere gå lidt mere forsigtig til middagen end ellers :-).

Polar: distance 60 km. køretid 3.01 gennemsnit 19,94 km/t højdemeter 1245 cal 1398


Billeder fra 13. etape


Til toppen

14. etape 050708

Briancon til Vars. 66 km med 4225 højdemeter

Dagen i dag var nem at forberede sig på mentalt. Der var nemlig kun 2 opkørsler og en nedkørsel, som skulle overstås.Det var til gengæld et par ordentlige stykker. Vi startede morgenen direkte på opkørslen til Izoard passet i 2360 m. højde. Det var en opkørsel på 21 km, men den var ikke nær så streng som Galabier. (Den var dog streng nok). Derefter en nedkørsel på 29 km. til forplejnings zonen, hvor den traditionelle frokost blev udleveret.

Herefter var det igen direkte ud på opstigningen til Vars, som var en 12 km. opstigning. Ikke det store problem, men der skulle dog arbejdes. Palle var først på stigningen, herefter Morten og jeg, hvorefter de andre kom stort set samtidig. Stort set, som vi plejer, men det er jo heller ikke overraskende.

Til gengæld gennemkørte vi turens smukkeste strækning i dag. Nemlig nedkørslen fra Izoard til Guillestre. Vi begyndte nedkørslen over trægrænsen med den skønneste udsigt. Vi havde også lejlighed til at se, en fåreflok på et par hundrede, som gik op ad bjerget. Pludselig hørte vi et råb, og lidt gøen, og så fik vi lejlighed til at se en hyrdehund i arbejde. Hyrden sad under et træ og kom med enkelte tilråb ligesom han holdt en stok op i luften til den side, flokken skulle, så klarede hunden resten indtil flokken igen var i nærheden af hyrden. Det var fantastisk at se fårene, som et bølgende hav løbe ned af bjerget. Det var også fantastisk at se, hver gang hunden havde udført en kommando, så løb den op på en knold, og kikke ned til hyrden for lige som at sige, hvad så makker. Det var en stor oplevelse. Vi fortsatte derpå nedad, indtil et nyt landskab åbnede sig helt fantastisk. Så kom vi ned igennem en skov for til sidst at ende i en Canyon "Gorges du Roi", som var en dyb kløft med høje sider af bjerge, jo i dag var der rigtig Kodak Moment. Vi sluttede den korte dag i Vars st. Marie, hvor vi nød en velfortjent øl, på byens eneste veranda.

Jeg skulle have haft en præmie i dag, men receptionen og præmieoverrækkelsen foregår oppe i selve Vars, som efter sigende skulle ligge 3 km. oppe ad bjerget. Det er jeg ikke sikker på jeg kommer til.

polar. Distance 64,06 km. køretid 3.45 gennemsnit 17,08 km/t højdemeter 1855 m    cal. 2200


Billeder fra 14. etape


Til toppen

15. etape 060708

Vars til St. Andre les Alpes. 108 km 4427 højdemeter

Vejret så her søndg morgen noget uldent ud med regntunge skyer under himlen. Dagens menu bød på to Cols nemlig Col de Var på 2109, og Col d` Allos på 2247 m. over havet. Etapen  startede ligesom igår direkte ud på bjerget med en 8 km. stigning til Vars på 6-7 procent. Derpå kørte vi ned i ca. 32 km indtil vi kom til Barsolonette, hvor opstigningen til Col d´Alos begyndte. Igen en lille stigning på 17 km  med stigninger på mellem 6 og 8 procent  hele vejen op, inden vi nåede toppen og så ud over et højst usædvanligt landskab (jens).En meget smuk optur og heller ikke nedturen på 32 km var der noget i vejen med. En flot flot tur, dog ikke i så strålende solskin, som de andre dage, og vi fik også lidt regndråber uden det helt blev regnvejr. Vi nåede forplejningszonen i god tid, og sammen med Morten førte jeg tilsyn hos den  lokale bager, hvor vi fik en kæmpe nøddekage. Pu ha, det skulle vi aldrig have gjort. Efter at have nydt den gik vi tilbage til forplejningszonen, og her fik vi dagens store overraskelse. Pludselig stod Lissy og Kurt foran os. De var kørt fra deres ferieby ved Mont Ventoux for at se os køre i mål om eftermiddagen. En lille køretur på 150 km herover. De havde været i vores afslutningsby, og der kendte man intet til turen. Der var i dag ikke samlet mål, da vi skulle bo i små hoteller spredt på ruten over 20 km. Man fandt dog ud af, hvor vi spiste frokost, og de kørte så herud og mødte os. Vi fik en øl på  den lokale terasse, og det var rigtig hyggeligt, at få besøg. Tak for at i ofrede en feriedag på os kære venner.

Fra frokost gik det igen 20 km nedad til vi fandt vores hotel. Så selv om vi sled på bjergne, var det alligevel en forholdsvis let dag.

Når man sådan kører op ad bjeret er der god tid til at filosofere, og jeg sad og tænkte på om nogen af de store filosoffer havde været cyklister og måske havde kørt opad når de tænkte deres store tanker.  Jeg sad i dag og funderede over, at alt er relativt. Jeg elsker at køre stærkt både ligeud og nedad, så når computeren viser over de 40 km/t så er jeg glad og godt tilfreds. I dag sad jeg op ad Col dÀlos og var næsten mere glad for at kunne holde den over 10 km/t. Det viser vel bare, at vi skal huske at glæde os over også de små ting i tilværelsen. Nå ikke mere filosoferen. Da vi startede i morges manglede vi 1001 km, så nu tæller vi nedad, og jeg tror stort set alle i den danske lejr begynder at glæde sig til, at det er slut. Ikke så meget med cyklingen, men over at lejrlivet i store flokke er forbi. Vi glæder os også til at blive genforenet med vore bedre halvdele.

I morgen skal vi gennem Gorges du Verdon verdens næststørste Canyon, så igen et højst usædvanligt landskab :-)

Polar. distance 95,34 km køretid 4.22 gennemsnit 21,8 km/t højdemeter 2245 cal 2800,


Billeder fra 15. etape


Til toppen

16. etape 070708

St. Andre les Alpes til Manosque (ste Tulle). 147 km med 4665 højdemeter

Da vi stod op i dag kl. 0600  og så ud af vinduet så det grimt overskyet og trist ud. Da vi gik til morgenmad kl halvsyv da var  det allerede bedre. Kl. 0700 da vi startede stod regnen ned i lårtykke stråler. Vi måtte dog afsted, men vi kunne også konstatere, at vejret i bjergene er uforudsigeligt. 2 timer efter kørte vi i det mest pragtfulde solskin og resten af dagen har vi haft omkring 30 gr.

Etapen i dag gik først til col D´Ayen et lille et på 1032m, derefter  til Col d`Olivier på 711 m. Herefter kørte vi ind i Gorge d´Vendon, og for hver kilometer vi kom frem blev landskabet der åbenbarede sig smukkere og smukkere. Det kan ganske enkelt ikke beskrives  eller ses på de mange fotos vi har taget. Det skal opleves i virkeligheden.Vi kørte på højre side af Canyon og fik således Lac st. Croix på venstre side. Det var en fantastisk tur. Mindre fantastisk blev det ikke da vi forlod Moustiers og kørte ud af Alperne var det egentlig en god forenmmelse. Selv om bjergene er fantastiske, kan de også føles lidt omklamrende. Vi kørte direkte ud af bjergene og ind i Provence. Det første vi hørte var cikaderne, som sang i træerne, derefter kom de første lavendelmarker og kort efter var der solsikker, så langt øjet rakte. Efter 10 km. var der bare lavendel overalt. Vi følte, næsten vi kørte i et rent dameteam med den duft, som var omkring os.

Bent nød det så meget, at han lavede en afstikker på ekstra 21 km. inden forplejningen til frokost. Han var dog frisk straks efter han havde spist, og førte feltet an ud af byen Montagnac. Nu kendte han jo også vejen, han kom nemlig den vej derind, hvor vi andre var.

Benth, Ole Morten og jeg fulgtes det meste af dagen, idet landskabet indbød til uafbrudt fotografering.

Etapen var den dimentrale modsætning til i går, hvor vi sloges op ad bjergene det meste af dagen. I dag har vi stort set kørt nedad hele tiden, så benene fik den lille pause, de havde brug for. Nu er vi klar til en etape på omkring 200 km. i morgen.

polar: distance 153,32 km køretid 6.04, gennemsnit 25,08   højdemeter 540 cal. 1115


Billeder fra 16. etape


Til toppen

17. etape 080708

Manosque til Ales. 194 km med 2129 højdemeter

I dag slog meteorologernes forudsigelser til. De havde lovet tørvejr, og det blev det. De havde også lovet en lille Mistral, og det blev det også. Vi havde således hele dagen igennem en pæn strid vind at slås med. Her kommer de mange timer sammen i vestenvind os tilgode. Alle franskmænd pev som bare pokker, men Benth, Morten og jeg høvlede bare igennem med skiftende franskmænd på bagsmækken. De blev der ikke så længe af gangen. Vi kom lidt skævt ud af byen i dag, så vi fik et par ekstra kilometer. Det var ellers ikke nødvendigt, når den i forvejen var 194 km i forvejen. Ole og John kørte i dag sammen, men vi så dem kun en enkelt gang ved frokosttid.  Palle mødte vi dog igen sidst på dagen. Det var ikke en tur som var meget ophidsende, men da ruten gik tæt forbi Maubec og Luberon bjergene, hvor vi skal holde fereie efter løbet, fik vi da en del gode ideer til steder, som var et senere besøg værd.

Vi fik da også en ordentlig gang udskilningsløb lige før frokost, hvor vi sammen med en tysker fik sat rigtig gang i pedalerne, Så det endte med, at vi kun var fire tilbage, da vi nåede frokostbyen. Benth kørte en af sine store dage, og var med fremme fra morgen til aften. Godt kørt af en halvfjerdsårig.

Vi mangler nu kun fire etaper, og det er godt. Selve turen er såmænd udmærket og vi bliver bedre og bedre kørende, faktisk ligger vi ikke så ringe, som de ville sige i Vendsyssel, men det kaserneatige liv med morgenmad, cykling, frokost, cykling, reception, aftensmad og så i seng begynder at blive lidt triviel. De næste dage venter Central Massief, og så skal vi nok få stigninger igen ovenpå denne lidt flade og kedelige etape.

Tillykke til Lone.

polar: 199 km. 7.21. gennemsnit  højdemeter  1410  cal. 3710


Billeder fra 17. etape


Til toppen

18. etape 090708

Ales til Mende. 109 km med 4870 højdemeter

I dag stod vi op til en dejlig morgen med høj sol hele horisonten rundt. Vi kørt fra Ales og direkte fra vores hotel ud til ruten. Ole og jeg boede i aftes på et andet hotel end de andre, det gav store problemer. Vi kunne ikke finde det, og vi brugte vel omkring 1½ time på det. Ikke lige hvad man har brug for efter 200 km i sadlen. Nå, men frem med de positive tanker igen. Vi forlod i dag Provence og kørt ind i Central Massief. Det er et helt andet terræn og landskab end både Provence og Alperne. En af de første ting man bemærker er, at cikaderne ikke larmer mere i vejkanten. Nu kan der igen høres fuglesang. Bjergene er knap så høje som i Alperne, men de går som i Belgien op og ned hele tiden. Udsigen var hele dagen fantastisk. Ikke omklamrende, som Alperne kan føles, men med vid udsigt hele tiden. Det meste af formiddagen gik opad jævnt og roligt. Vi åd to Cols. Det første var Col Valusierre på 501 m. Vi startede i højde 102, så det var opad. Næste Col var Col de la Croix de Berthel på 1088 m. De var strenge, men intet imod hvad der ventede efter forplejningen. Ved Runes mødte vi en stigning på ca. 2200 m. med en stigningsprocent på 14. Det var en grim en. Derefter kørte vi op til Col de Montmirat på 1046 m., men stigningen var moderat, så det var bare med at træde så stort et gear som muligt. Herefter kom vi frem til Brenoux stigningen lige før byen Mende. Her fejrede Jalabert en af sine største triumfer i Tour de France, og han er byens helt. Til gengæld var det også her Jan Ulrich gik fuldstændig død og krydsede fra side til side og mistede den gule trøje.

Jeg forstår hvorfor, det er en stigning med en gennemsnitsprocent på 15 over 3100 m. Det er noget værre end det værste i Belgien. Selv Muren og Kirkebakken må efter dette føles, som en leg. Kors hvor vi led.

Derefter var der kun en nedkørsel på 2000 m. til Mende, men den havde et fald på 14 procent, så det var næsten værre end at køre opad.

Alt i alt en dejlig dag, hvor Morten, Benth og jeg fulgtes det meste af tiden efter frokosten, og de andre lige i kølvandet. Jeg tror vi nu alle ser frem til afslutningen på lørdag. Vi er så mætte af indtryk, at vi ikke rigtig kan rumme mere.

Vi fik dog igen i dag udpeget et par steder, som skal besøges. Det er steder, som man ikke finder, hvis man ikke kender nogen lokalt. Det er rigtig dejligt, at få sådane tips.

Polar: distance 107,64. kørtid 5.28, gennemsnit 19,68. højdemeter 2340 cal. 2935


Billeder fra 18. etape


 

Til toppen

19. etape 100708

Mende til Issoire. 173 km med 3733 højdemeter

Intet er så forudsigeligt som fransk morgenmad. Kaffe i en skål, 2 stk. flutes, 1 brik marmelade, Det er starten på vore etaper også. Vi starter med en 8 km. opstigning, alene af den grund at  byerne enten liggerhelt  nede i dalsænkninger eler helt oppe på toppen af bjergene. Hvis vi er lige så heldige, som når vi også får ost og Croisant, så får vi også tre km ekstra opad. Det fik vi i dag. Dejligt. Puha. I dag skulle den sidste etape i Central Massivet køres. Der var ikke nogen Col på ruten, men det forhindrede ikke, at vi skulle passere en 1180 m. top. Lige inden frokost, så pulsen blev banket godt op. Ellers foregik det meste af dagen i 1000 m højde med vejen bølgende som Vesterhavet i stormvejr. Det gik op og ned hele tiden. Det er egentlig værre end når det bare går opad hele tiden. Vi kørte i dag en del af turen på den etape, som de andre kører i morgen. (Den rigtige tour). Det var rigtig festligt, der var fejet på alle gader og der var pyntet med cykler, ballonner og franske flag.

Når de kører op ad bjerget til Maniac, kører de modsat os. Vi vik en nedkørsel på 14 procent over 6 km. den skal de opad, ærgerligt at vi ikke kan se det på TV, da vi selv kører på det tidspunkt, men fy for en stigning. Efter den var passeret fortsatte resten af dagen ca. 60 km nedad med en ganske svagt hældning, hvilket betød rigtig gode nedkørsler, hvor den kunne få fuld gas. Vi ankom til Isoire ved 1600 tiden, og havde således god til til vask af både os selv og vores tøj.

Morten og jeg fulgtes si dag og var også fremme blandt de første i Isoire, Ole og Benth kørte i dag sammen det meste af dagen, John og Palla kørte for sig selv og Lene og Lasse fulgtes. Alle har haft en god dag.

polar: distance 178,81 km køretid 7.19 gennemsnit 24,42 højdemeter 2250 cal 3194


Billeder fra 19. etape


Til toppen

20. etape 110708

Issoire til Roanne. 166 km med 4314 højdemeter

Der var i dag lovet heldagsregn. Det blev det ikke, men-men. Vi kom godt ud af byen og for en gang skyld startede dagen ikke med en opkørsel. Vi fik lige 10 km inden stigningerne begyndte. Så vi kom godt igang. Stigningerne kom, og det samme gjorde regnen. Formiddagens Col hed Du Beal på 1390 og med 13 km. op. Den startede med en 11 procent stigning og gik så ellers op til toppen med procenter svingende mellem 6 og 9. Vi kom godt op, Morten og jeg som de første af danskerne, herefter kom Palle og Benth, og kort efter kom Ole. Fra toppen skulle vi køre 3 km. ned til en skistation for forplejning. De tre kilometer havde netop fået lagt asfaldt og smågrus i 1 cm. tykkelse. Det var nærmest uforsvarligt at køre ned i, men ned kom vi da.

Efter frokost kørte vi en lille ½ time, så begyndte det virkelig at regne. Det var nærmest tropisk ind i mellem. Vi blev dog reddet af de gode venner fra Amis de Tour, som havde slået en parasol op, lige ved Loire floden, hvor der skulle være et meget pitoresk slot. Vi kunne ikke engang se det, selv om det kun lå 100 m. borte. På et tidspunkt stilnede det så meget af, at vi kunne se, hvor vi kørte og et lille glimt af slottet. Det var fantastisk. Vi kørte herefter langs Loire floden de sidste 45 km, og vi havde troet, at det var fladt. Det var en fejlkalkulering, de var både store og små stigninger. Den største en 1,5 km nedkørsel på 12 procent, i bunden var der en dæmning over Loire, og derpå 1,5 km. op igen med samme stigning.

På det tidspunkt var det Matti, Morten, Daniel og jeg, som var alene i front, og så gik der som sædvanlig væddeløb i drengene. Det var ikke en af mine bedste dage, jeg kunne ikke køre opad, men fik fat igen hver gang det gik ligeud. Vi ankom sammen med de bagagevognene til den lokale cykelklub, hvor vi blev hyldet af de lokale. Det var nok sidste gang vi får mulighed for at lege stjerner, for i morgen er der samlet indkørsel til Paray le Monial.

Vi mødte på stedet en gammel gubbe på 86, han havde kørt den rigtige Tour de France i 1939, da han var 17 år. Det var med 14 kg. bagage og 8 dæk rundt om brystet. Følgebiler fandtes ikke. Turen var 5000 km og den varede 28 dage, man måtte køre både nat og dag. Dengang var det rigtig tour de France påstod han.

Mit bagdæk var slidt op, og jeg spurgte ham, om han vidste, hvor der lå en cykelforretning. Kom med sagde hen, og han fulgte mig ud til sin ældgamle Citroen, og så fik jeg mit livs køretur. Hvis han kørte på cykel ligesom han kører bil, så må han have vundet Touren. Ikke angang min afdøde svigerfar kunne være med i det race. Han insisterede på at vise mig byen, den var flot, og jeg tror ikke, at vi slog nogen ihjel under turen. Men sjovt var det.

I morgen er det sidste dag, og jeg må indrømme, at vi alle glæder os. Tænk en dag uden at skulle stå i kø.

Polar: distance 169,64 køretid 7.28, gennemsnit 22,70 højdemeter 2480, cal 3248


Billeder fra 20. etape


Til toppen

21.etape 120708

Roanne til Paray de Monial. 110 km med 1654 højdemeter

Så oprandt den sidste dag. Der var overalt til morgenmaden en forventningsfuld stemning. Vi glædede os alle til at komme til Paray le Monial. Dagens arbejde skulle dog først overståes. Vi kunne se på ruteprofilen, at det ikke var helt fladt, men havde heller ikke forventninger om, at vi skulle køre særligt meget opad. Der blev vi som sædvanligt snydt. Det var let kuperet hele tiden og en enkelt længere stigning blev det dog også til. Etapen var kort, og vi skulle kun køre 67 km. inden forplejningen. Vi startede derfor noget senere end vi plejer. Ved forplejningen konstaterede vi, at den lokale cykelklub fra Paray le Monial var dukket op for at hylde de lokale helte i feltet. Specielt nr. 1 Alain havde en stor og aktiv familie, som var mødt frem med bannere og hornmusik. Det blev ikke eneste indslag før og under frokosten dukkede den lokale folkedanse forening op for at underholde. Det var til at begynde med et festligt indslag, men efterhånden blev det nærmest ulideligt, de blev ved og ved med ekstranumre, og alle var mere interesserede i at komme det sidste stykke ind til Monial.

Så let skulle det ikke gå. Vi havde fået at vide, at der var fælles indkørsel i byen kl. 1700, og at der var opsamling 4 km. uden for byen, hvor der ville blive budt på lidt at spise og drikke.

Vi drog derefter ud på de sidste 40 km, det vil sige, at vi kørte ca. 10 km. så var der igen i en lille landsby arrangeret drinks (alkoholfri) ligesom der var snaks. Igen måtte vi holde pause et stykke tid, og de stive ben skulle igang igen. Vi kørte derpå igen lo km, og så var der igen dømt drinks i en landsby. Igang igen og efter 10 km. igen en landsby, men her havde de fået fat i noget lokalt Charollet oksekød, som blev vendt på grillen. Dertil den lokale vin. Det gik lidt bedre og endelig kørte vi så i samlet flok paradekørsel ind til byen. Det var et festligt syn, at se alle cyklisterne køre langs Saonne floden akkurat som vi startede. Efter at have kørt gennem byen sluttede turen ved byens kulturhus, hvor familierne var mødt op for at hylde deres egne tour helte.

Herefter blev der sagt tak for turen og tillykke til alle kammeraterne i feltet.

Den daglige reception blev derpå afholdt, og den blev brugt til at sige farvel og tillykke med at vi klarede det, til dem, som vi ikke nåede at dele lykønskninger ud til ved ankomsten. 

Aftenen var helliget den officielle afslutningsmiddag fra kl. 20. Det startede som forventet med ulidelige lange franske taler, hvor alle roste alle i en uendelighed. Så kl. 2130 vr vi klar til at spise. Det gjorde vi så indtil efter midnat. Midddagen var forøvrigt ganske fortræffelig.

 

Polar: distance 108,68  køretid 5.10 gennemsnit  21,02 højdemeter 1010  cal. 925


Billeder fra 21. etape



Billeder fra afslutningen


Til toppen

Konklusion på turen.

Det har været en fantastisk tur. 3.ooo km på cyklen gennem de meget forskellige egne af Frankrig. Ruterne var, som tidligere beskrevet, lagt af de lokale afdelinger, så de har budt på både det smukkeste, men også det mest krævende, hvert område har kunnet byde på. Man fik så mange indtryk, at man til sidst blev helt blind for skønheden.

Feltet bestod ved start af 142 ryttere, stort set alle i seniorklassen mellem 55 og 70 år, men man skal ikke lade sig nare af årgangen. Nogle kører stærkt, som bare pokker og leger væddeløb når de kan komme til det. En stor mellemgruppe kører i større eller mindre grupper med en hastighed på mellem 25 og 30 km./t, og endelig er der nogen, som kører afsted i roligt tempo, og nyder turen. Det er dog langt den mindste part. Det kan jo heller ikke overraske, at de som melder sig til en sådan tur er bidt af cykling. Alligevel kvittede den første efter to dage, hvor han kom ind flere timer efter den sidste. Ialt udgik 8 undervejs så 134 gennemførte turen. Nogle havde dog haft en par ture i følgebilerne. De fleste kom toptrimmede. Et fransk ægtepar kom flyvende til startbyen direkte fra Paris, hvor de om lørdagen havde afsluttet et løb fra  Bordeaux til Paris på 800 km. De kørte sammen 17.000 km om året, han havde la. a. genemført Paris-Brest 9 gange og hun havde gennemført 6. Så sku aldrig hunden på hårene. Havde man set nogle af deltagerne i civilt tøj, ville man have troet, at de skulle hjælpes op på cyklen, og så kørte de helt fænomenalt.Så det er et felt, hvor der er plads til alle, som har forberedt sig seriøst.

 Konditionsmæssigt og styrkemæssigt var det ikke noget problem. Først de allersidste dage begyndte en vis mathed at brede sig i kroppen, specielt for mit vedkommende, når der skulle køres opad, men så snart det igen fladede ud, var jeg klar til at lege med igen.

Logistikken fungerede upåklageligt, vi fik bortset fra et par enkelte måltider alt det vi kunne spise og drikke, og det siger ikke så lidt. Aldrig har jeg konsumeret så meget mad, på tre uger, og jeg tvivler også på, at jeg på tre uger kommer til at drikke så meget øl og rødvin,som vi fik de tre uger. Ikke fordi vi var berusede hver aften, men der var rødvin til frokost - et glas eller to - et par øl, når vi kom i mål - det var dejligt i 30 grader efter en hård etape, og dagen sluttede så af med aftensmad med rødvin påny.

Indkvarteringen var af stærkt svingende kvalitet, fra en briks i et 6 mands værelse uden andet end madrassen til et luksus hotel i Bolle med swimmingpool og udsigt ud over bjergene. Sovesalene var på kostskoler. Vanskeligheden bestod nogen gange i at indkvartere og bespise så mange i de enkelte småbyer. Mange overnatninger foregik på Ibis, Formule og Premier Classe. Helhedsindtrykket var godt.

Sprogligt er der ingen tvivl om, at det er en kæmpefordel at kunne tale fransk på et vist niveau. Det gør jeg ikke. Et lynkurusus før starten gjorde mig i stand til at forstå det vigtigste af, hvad der blev sagt. Franskmændene i feltet var ikke sprogekvilibrister. Nogle få kunne tysk og et par enkelte engelsk. Det samme gjalt alle hjælperne. Blandt rytterne var der dog en stor vilje til at kommunikere og hjælpe, og et par af dem, som vi lå i evig konkurrence med og derfor også dem, vi var mest sammen med kunne kun fransk. Men vi klarede den alligevel. Ja, jeg tør endda sige, at der opstod et venskab mellem os, selvom det havde været lettere, hvis vi været bedre til fransk. Så gik det bedre med vores tyske ven, som også tit var med når det gik stærkt. Det samme gjaldt forvore finske venner, som alletalte engelsk.

Gør jeg/vi det igen?  Nu skal man aldrig sige aldrig, men nej, jeg gør det ikke igen. Det er ikke tiden på cyklen, som jeg ikke har lyst til at gentage, men i tre uger, var der ikke mere end højst 6-8 timer helt til dig selv, og til at se de byer, vi overnattede i. Det var en skam. Jeg er også blevet for gammel og mageligt til, at jeg gider stå i kø, hvilket vi af gode grunde var nødt til, når 170 menesker skal spise, bade, vaske tøj for slet ikke at tale om toiletbesøg. Så det kræver overbærende og tolerance at være så mange sammen i så lang tid, men vi har da klaret det.

.En stor tak til øvrige i den danske lejr for selskab og kammeratskab under vejs.

Alt i alt det har været en kæmpe oplevelse.

 

Preben Juel - foto af Mette Bäcklund Andersen
» Kontakt
Winther • Webdesign