Preben Juels hjemmeside
Preben Juel

Ruten | Etapeoversigt | Deltagerne | Tour dagbog


Tour de France

En gammel drøm om at prøve kræfter med et etapeløb som Tour de France er gået i opfyldelse i år. Det franske cykelforbund FFCT arrangerer hvert andet år en "Tour de France" for motionscyklister. Løbet strækker sig over 21 etaper med en samlet længde på 2900 km. Der er over 60.000 højdemeter på ruten, så ruten må siges at være rimelig svær. Korteste distance er 54 km og længste 194 km.

27 bjergpas skal besejres, hvoraf de 5 er over 2000 m. Det er Col du Lautaret (2058m), Col de Vars(2109m),Col de Allos (2247m), Col De Izoard (2360m) og endelig Col du Galabier (2646m).

Ruten går gennem 10 regioner og 25 departementer. En etape ender i Belgien og en etape går gennem Schweiz.

Der deltager 142 cykelryttere heraf er de 15 kvinder og vi er stolte af, at en af de kvindelige deltagere er fra Aalborg. Franskmændene er selvfølgelig i flertal, men ud over os 8 fra Nordjylland er der 3 fra Finland, 1 fra Tyskland og 1 fra Schweiz.

Det logistiske er en kæmpesag. Mere end 1000 frivillige er aktiveret for at servicere os rundt på ruten. De enkelte klubber i målbyerne står for forplejning og indkvartering. Der skal bookes 0ver 3000 overnatninger og laves mere end 10.000 måltider. 8 biler følger os og sørger for, at sikkerhed, førstehjælp, mekanikerservice, kølevogn til at sørge for koldt vand i varmen og endelig vogne til at transportere al bagage fra mål til mål.

Et fantastisk arrangement, som jeg glæder mig til at dele med jer. På nedenstående link kan i se mere om turen, og under turen vil der dagligt, hvor det er muligt blive foretaget opdatering, så vores anstrengelser kan følges.

 

Preben Juel - foto af Mette Bäcklund Andersen
» Kontakt
Winther • Webdesign